Games / computergames

Truck & logistics simulator


Description


Opbyg din egen logistikvirksomhed og vælg imellem forskellige transportopgaver, hvor du skal fragte varer rundt i storbyen. Fra 10 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 25. June 2020

By

By

Finn Christiansen

d. 25. June 2020

Transportsimulation. Du skal opbygge et transportfirma og udføre diverse logistikopgaver for kunder i storbyen. For alle fra 10 år med chaufførdrømme.

Her har du mulighed for at køre med over 20 forskellige vare- og lastbiler. Dit mål er at blive byens førende logistikfirma, og du starter helt fra bunden med én varebil. For at kunne klare de tiltagende udfordrende transportopgaver, skal du løbende købe nye køretøjer og opgradere din bilpark. Når du har accepteret en transportopgave skal du først klare lasteopgaven med gaffeltruck eller kran. Derefter skal du hurtigt levere den dyrebare last sikkert og ubeskadiget til dine kunder. Et tilfredsstillende udført job udløser honorar, som derefter kan spares op eller bruges på større biler, så du kan magte mere indbringende jobs. Husk også at reparere bilerne og tanke diesel inden hver opgave. Spillets fokus er på chaufføren, så din succes afhænger i høj grad af, hvor godt og præcist du kan styre de forskellige køretøjer. Sproget er engelsk.

En chauffør-simulation appellerer næppe til alle typer spillere, men for dem der holder af bilspil, hvor præcision frem for fart er i højsædet, kan dette godt være et hit. Alt i alt er spillet ganske vellykket. De forskellige køretøjer føles unikke og kræver hver især noget øvelse, hvilket er nødvendigt når du fx skal manøvrere en stor lastbil ind på en byggeplads. Jeg var overraskende godt underholdt og vil give spillet en anbefaling med på vejen. Kan magtes fra 10 år. PEGI: 3.

Lignende er Construction machines simulator (Nintendo Switch).


The libraries' assessment

d. 15. Dec. 2023

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 15. Dec. 2023

Opbyg din egen logistikvirksomhed og vælg imellem forskellige transportopgaver, hvor du skal fragte varer rundt i storbyen. Fra 10 år.

Simulationsspil hvor man skal opbygge en logistikvirksomhed. I starten har man kun en minivan, men man tjener penge ved at udføre forskellige transportopgaver, og efterhånden kan man købe flere biler. Der er over 25 køretøjer, man kan investere i, bl.a. lastbiler, pickups og personbiler. Man kører efter gps, og man skal huske at fylde diesel på. Der er en singleplayerdel, hvor man frit kan vælge imellem en række missioner. Derudover kan man spille multiplayer op til 24 spillere online på forskellige platforme. Man kan customize sin bil, fx med nye farver og andre lygter.

Det er et rigtig fint og udfordrende simulationsspil med en passende vægtning imellem realisme og underholdning. Man kan fx bruge blinklys men får ikke strafpoint, hvis man ikke blinker af. Man behøver heller ikke køre helt præcist hen til en anhænger for at fastgøre den. Der er missioner, hvor man selv skal loade varerne (fx på en trailer), og der er også missioner, hvor man bare skal fastgøre en anhænger til sit køretøj. Spillet hører til i den lette ende af genren. Det er meget frit, og der er ingen deadlines. Køretøjernes bevægelser virker meget realistiske. Grafikken er udmærket, og scenarierne er varierede. PEGI: 3.

Spillet minder en del om On the road - truck-simulatorSnow runnerTransport fever 2 (Playstation 5). Lignende spil er Snow runner (Playstation 5) og Transport fever 2 (Playstation 5)Spillet minder en del om On the road - truck-simulator (Playstation 5). Lignende spil er (Playstation 5) og Transport fever 2 (Playstation 5)Spillet minder en del om On the road - truck-simulator (Playstation 5). Lignende spil er Snow runner (Playstation 5) og (Playstation 5).