True crime, hvor forfatteren gennemgår 11 voldsomme forbrydelser fra USA, Canada og Australien, og især giver ofrene og de pårørende en værdig stemme. Samtidig reflekterer hun i dagbogsnotater over den ene sag hun ikke kan slippe, og gør sig tanker om at skrive true crime. Til alle læsere af true crime.
Her er teenagerpigen Cinnamon, som brutalt uden tøven skyder sin unge stedmor. Der er den uhyggeligt manipulerende sadistiske seriemorder, som gennem sit liv som en ægte psykopat udnytter alt og alle. Sagen forfatteren ikke kan slippe er om den 24-årige australske Phoebe, som ender sit korte liv på bunden af en affaldsskakt. Politiet skrinlægger hendes sag som et selvmord. Men flere af hendes sørgende pårørende tror ikke på selvmordet. Både fordi de ikke mener Phoebe var decideret selvmordstruet, og fordi de ikke kan forstå, hvordan hun, som godt nok er en spinkel kvinde, overhovedet kan falde igennem en smal affaldsskakt? Forfatteren er indimellem sagerne i dialog med forfatterkollegaer som fx Jussi Adler-Olsen, og med retsmedicinere, psykologer, politifolk og andre eksperter. Tyske Romy Hausmann har fx også skrevet thrilleren Kære barn.
Fremragende, velskrevet og underholdende true crime, hvor læseren kommer hudløst tæt på de uhyggelige sager, og på samme tid får kloge overvejelser om det at skrive og læse true crime.
Kan i skrivemåde sammenligne sig med fx den ligeså fremragende Jeg forsvinder i mørket.