Books / fiction for children

Tunissut ulorianartoq
En farlig gave (multiple languages)


Description


Billedbog. Kajuaraq bor på Grønland, ikke i vores tid, men for længe siden. Han tager med sin ven ud i klipperne. De skal fange ryper med slynger. De finder en udskåret figur og Kajuaraq vil gi' den til sin Mosters nyfødte barn. Han ved ikke, at sådan en figur bringer ulykke.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. July 2008

By

By

Hans Radsted

d. 25. July 2008

Billedbogen har fælles tekst på grønlandsk og dansk og er angiveligt til brug i samfundsfag på yngste klassetrin. Den danske tekst er ret svær og egner sig måske bedst til oplæsning for målgruppen. Selvlæsning fra omkring 11 år.

Historien foregår i Grønland engang i fortiden. Kajuareq og Serfaq er to små drenge, hvis familier mødes hver sommer. Ks moster skal føde og vi får oplysninger om det særlige ritual, som det medfører. De to drenge løber op i klipperne for at forsøge at ramme ryper med deres slynger, men det er svært og de må øve sig. Pludselig finder K en udskåret isbjørnefigur og den skal Mosters nye barn have. S er skeptisk, måske bringer figuren ulykke, men K overhører ham. Da han viser Farmor figuren bliver hun bange og giver besked om, at figuren straks skal tilbage. Den tilhører det gamle folk og bringer ulykke. Drengene får figuren på plads igen med lidt hjælp og så er alt godt igen. Teksten virker meget voksen, men passer godt til Nina K. Frederiksens illustrationer, som er smukt udført, rolige og stemningsfyldte.

Umiddelbart er der ingen materialer om emnet, som anskuer det fra denne vinkel.

Bogen ser ud til at være første udgivelse i en serie og viser altså grønlandske skikke i fortiden. Der er ingen forklaringer på, hvem de gamle var og hvorfor de kan bringe ulykke. Dette stiller visse krav til formidleren, hvis bogen skal bruges som led i en formaliseret undervisning. Bogen fungerer også udmærket bare som en oplæst historie om livet på Grønland engang i fortiden.