Books / fiction for children / roman

Turen


Description


Bo og Kamma skal rejse alene med toget. Bo går på opdagelse, og da de skal af toget, kan Kamma ikke finde Bo ...

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 29. May 1996

By

By

Kristian Nielsen (skole)

d. 29. May 1996

Denne dingo-bog for de yngste læsere fortæller i et enkelt sprog om Kamma og Bos rejse med tog ud til deres fætter på landet, hvor de skal på en uges ferie. Mens Kamma er den fornuftige, der vil bruge tiden på at læse og holde øje med, hvornår de skal stå af, er Bo mere nysgerrig og vil hellere gå en tur i toget. Da han pludselig kommer i tanker om, at de snart skal af, får han travlt. Imens er Kamma ved at gå til af bekymring over ikke at kunne finde Bo. Det ender da også med, at han ikke kommer af, men forstår at onklen råber til ham, at han skal stå af på næste station. Teksten er sat med stor klar typografi i korte linier og med god linieafstand. Den er illustreret med farvetegninger i enkel streg i god overensstemmelse med teksten. Bogens målgruppe er læsere i sidste halvdel af første/begyndelsen af anden klasse, som dels (måske) vil kunne genkende handlingssituationen, dels vil kunne få en god læseoplevelse. Foruden frilæsning i 1./ 2. kl. vil bogen kunne anvendes til læsetræning i 2./ 3. kl.


The libraries' assessment

d. 29. May 1996

By

By

Inger Aarup-Kristensen

d. 29. May 1996

Turen udkommer i Dingo-seriens nye kategori kaldet Lille Dingo, hvilket viser, at teksten egner sig til selvlæsning i 1. klasse og er endnu lettere at læse end de kendte grønne Dingo-bøger. De 7-8 årige selvlæsere vil helt sikkert også læse sig igennem hele bogen, da den er så tilpas spændende, at de bliver nødt til at få slutningen med. Bo og Kamma skal rejse alene med toget. Bo går på opdagelse, og da de skal af toget, kan Kamma ikke finde ham... Per Tønnes Nielsens farveillustrationer passer fint til teksten, og de er udvalgt og placeret sådan, at de er en stor hjælp ved læsningen. Det mærkes tydeligt, at forfatteren har stor erfaring med at lave letlæsningsbøger og derfor mestrer kunsten at fortælle en vedkommende historie med et lix-tal, der er helt nede på 6.