Books / fiction / grønlandske sagn

Tusarn! : sydgrønlandske fortællinger


Description


Sagn og fortællinger der er indsamlet blandt gamle sydgrønlændere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Nov. 2001

By

By

Lars Aagaard

d. 26. Nov. 2001

Nationalt epos, intet mindre. Topografi, personalhistorie, gastronomi, genealogi, sædeskildring, spænding og romantik - civilisationshistorie kort sagt, præsenteret i den samling beretninger, en af Grønlands største ordkunstnere gennem et liv har samlet og bevaret. Bogens 35 smukke sort-hvide fotografiske portrætter af de nu alle afdøde meddelere er det nærmeste, man næsten kan komme på Grønlands sjæl. Deres beretninger slår bro fra en ikke så fjern fortids mundtlige form til bogens nutidige univers. Godt det blev gjort, og så endda på to sprog, for bogen findes i begge versioner. Den foreliggende danske klarer overførslen fra de utallige sydgrønlandske dialekter til ubesværet dansk prosa fremragende, balancerende mellem virkelig at nå over og kommunikere, og alligevel at få en grønlandsk tone til at strømme. Frækt og fremragende omslag af en anden af Grønlands store, Anne-Birthe Hove, som også bringer 12 fantastiske helsides illustrationer. Kort over Sydgrønland med omtrentlige stednavne, forklaring på 21 grønlandske ord, liste over Vebæks dansk-sprogede bøger. Bagsiden viser Mâliâraq sammen med Juliane Mouritzen, en af meddelerne, i et af bogens utallige talende portrætter Bogens titel betyder "Ih, hvor det lyder godt!" Så sandt!.