Books / nonfiction / broderimønstre

Tusind og én nats broderier : arabisk inspirerede korssting


Description


Anvisninger på hvordan man kan brodere tasker og puder med arabiske, især palæstinensiske, mønstre som forlæg. Sideløbende er der en række interviews, historier og fortællinger om de arabiske kvinders dagligliv som brodøser før og i dag.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 1. Nov. 2011

By

By

Jette Landberg

d. 1. Nov. 2011

Her er inspiration at hente, både hvis man savner idéer til nye broderier, hvis man vil genoptage kunsten, eller hvis man interesserer sig for det kulturhistoriske aspekt ved de arabiske kvinders broderier. Man skal ikke være helt nybegynder i broderikunsten, modellerne kræver at man har prøvet at brodere korssting før og lidt erfaring i montering vil nok også være en god idé.

Forfatteren genoptog sin broderihobby i en moden alder efter et ophold i Damaskus. Her fik hun øjnene op for den arabiske verdens fantastiske broderier, især de små punge, som kvinderne broderede til deres mænds tobak og egen makeup. Her er en form, som tiltaler den moderne kvinde, nemlig en lille pung der kan bruges fx til mobiltelefon. Efter en historisk gennemgang får vi mønster til 15 små tasker inklusiv paradishaven inspireret af den arabiske haveform. Efter forskellige brodøsers værker følger en monteringsvejledning til pungene. Her kunne jeg savne lidt illustrationer til vejledningen. Til sidst en liste over hjemmesider og bøger, alle på engelsk. Bogen er smukt illustreret og udgivet med støtte fra Velux-fonden.

Der udkommer ikke meget om broderi i disse år, og denne farverige bog skiller sig ud også pga. den palæstinensisk-arabiske historie. Fantasien og farverne får mig mest til at tænke på Kaffe Fassetts værker fra 1980'erne.

Korssting har i mange år ledt tankerne hen på bordløbere og klokkestrenge. Bogen her kan sætte broderilysten i gang igen, især hvis man har lidt erfaring.


Håndarbejde nu

Årg. 47, nr. 2 (2012)

By

By

Rikke Ravn Weiergang

Årg. 47, nr. 2 (2012)