"Både albumåbner Justine og ikke mindst Forbidden Fruit er en stærk legering af aggressive rytmer, knivskarpe riff og himmelråbende omkvæd. Halvvejs igennem begynder metaltrætheden dog at sætte ind. Det skyldes dels, at materialet ikke matcher den første halvdel. Dels, at man som lytter begynder at blive immun over for den massive lydvæg, der møder en, og den efterhånden forudsigelige angrebstaktik, Malrun benytter".