Guf for dig som er interesseret i naturvidenskabens historik, astronomi, okkultisme, mystik og hemmelige selskaber. Omdrejningspunktet er den fascinerende videnskabsmand Tycho Brahe (1546-1601).
"Den moderne verdens videnskab fødtes på øen Hven". Sådan skriver forfatteren i sin bog om "Tycho Brahes univers mellem okkult tradition og ny videnskab". På den svenske ø Hven i Øresund byggede Brahe med kongers finansielle hjælp et på alle måder imponerende "Uraniborg" med et unikt observatorium. Brahe har fx egen papirmølle og eget bogtrykkeri! Han bliver i 1576 hyret af den danske konge, Frederik II. Han skal være kongelig hofastrolog og rådgiver. Brahe får "det største honorar, der nogensinde er blevet udbetalt til en forsker", fortæller bogen, som er i 4 dele plus et appendiks. Her er overskrifter som "Astrologien og kongerne - i forskning og propaganda", "Basilisken ved alkymi, magisk symbolik og stjerne-tidsaldre", "Astrologi ved alkymi, medicin og planteekstrakt" og "Stjernekoder, Shakespeare, mysteriespil og hemmelige selskaber". Ove Von Spaeth er historiker, forsker og forfatter. Han har bl.a. også skrevet Attentatet på Moses. [Bind] 1Attentatet på Moses. Bind 1 : De fortrængte optegnelser.
Spændende og velskrevet portræt af én af naturvidenskabens største genier og af den på mange måder magiske verden, han levede i. Tankevækkende er Brahes balancegang mellem det okkulte og det naturvidenskabelige.
En bog om Brahe med fokus på astrologi er fx Tycho Brahes stjerner.