Billedbog med rim der beskriver skæve og sjove personligheder. Fra 4 år og opefter.
I denne bog kan du læse om cafeen på gaden og hvad der er på menuen. Du kan læse om tykke tante Knud, der bor i et skur i haven. Der er også sure Fru Holm og hendes samling af eddiker, Smukke Sten, der siger søde ord til de pæne piger og Rune det blinde spøgelse, der bor i en hule. Der er også tatovøren Teddy, sømanden Robert og muskelmanden Mikkel. I alt møder vi 14 skæve personligheder. Forrest i bogen er der et link til en hjemmeside, så rimene kan høres som sange.
Fin billedbog med en masse sjove rim, der flere steder er meget lange. Ikke alle digtene er lige nemme at læse op, og dét kan indimellem gøre læseoplevelsen lidt udfordrende. Digtene udgør ikke umiddelbart en samlet historie, og personerne lader heller ikke til at bo samme sted eller have nogen egentlig relation til hinanden. Illustrationerne er rigtig flotte og fyldt med detaljer, så der er meget at snakke om undervejs i læsningen.
Det er tydeligt at se arven fra Halfdan Rasmussen, fx Jeg vil tælle stjernerne og andre børnerimAxels fødselsdag. Axels fødselsdag af rimdronningen Marianne Iben Hansen kan også nævnes. Dog er niveauet i denne samling ikke ligeså højtDet er tydeligt at se arven fra Halfdan Rasmussen, fx Jeg vil tælle stjernerne og andre børnerim. af rimdronningen Marianne Iben Hansen kan også nævnes. Dog er niveauet i denne samling ikke ligeså højt.