Apollons næste mål er Jupiterlejren og hans egen sibylles profetier, som er ved at blive genskabt der. Men to af de onde kejsere er allerede på vej dertil med en flåde og en mindre hær. For dem, der kan lide mytologisk fantasy, fra ca. 12 år og opefter.
Dette er 4. og næstsidste bind af serien "Apollons prøvelser" om guden Apollon, som udlever sin straf som menneske her på jorden. Denne gang må han rejse til Ny Rom for at finde allierede og de genskabte sibyllinske profetier. Men selv om vejen dertil allerede har været hård og fyldt med ofre, har skæbnen slet ikke sluppet sit tag i stakkels Apollon, som til sin egen bekymring må konstatere, at han konstant bliver mere menneskelig, jo flere prøvelser han gennemgår. Bogen er i stift bind og forsiden forestiller en af bogens afsluttende scener, hvor Apollon, Meg og praetoren Reyna forsøger at klatre op af et kommunikationstårn for at befri en af Commodus' og Caligulas fanger.
Det er endnu et virkeligt godt bind i serien om den faldne gud Apollon, som også til sin egen overraskelse, er begyndt at udvise flere og flere menneskelige træk. Historien er, som de tidligere i serien, spændende og dramatisk.
Anbefales til dem der kan lide mytologisk fantasy som LyntyvenAlkymisten og AlkymistenAnbefales til dem der kan lide mytologisk fantasy som Lyntyven og .