Knud Vilby har i mange år som journalist og forfatter beskæftiget sig med forholdene i den tredje verden. Han har haft tillidsposter på højt plan inden for både det officielle og det ngo-baserede bistandssystem og har besøgt Tanzania siden 1969. Forudsætningerne er altså tiptop i orden for at udarbejde denne statusbeskrivelse af forholdene i Tanzania, ca. 45 år efter at det østafrikanske land opnåede selvstændighed. Og forfatteren kommer her tæt på landet og dets befolkning. Med udgangspunkt i nogle typiske lokaliteter gives en kulturgeografisk og historisk beskrivelse af forholdene, og forfatteren lader hertil ældre tanzanianere komme til orde og fortælle om overgangen til selvstyre og om deres oplevelse af udviklingen siden. Deres og forfatterens fortælling om Tanzania er ærlig og kritisk med alt for mange eksempler på fejlslagne projekter og håbløse fremtidsudsigter. Det er ret deprimerende læsning, hvor stoffet er lagt godt frem af en velskrivende forfatter, der solidariserer sig med afrikanerne men samtidig er objektiv og kritisk i forhold til inkompetent ledelse og forfejlede bistandsprojekter. Tanzania er et af de lande, som Danmark yder mest bistand til, og den detaljerige beskrivelse af forholdene i landet gør bogen oplagt til opgaveskrivning, men den må også være af interesse for de mange, der har været eller er involveret i udviklingsprojekter i Afrika.