Velskrevet og bevægende roman om tre søskende, der mister deres forældre, mens de er børn og som voksne må kæmpe for at finde troen på sig selv og andre. For alle med interesse for erindringsromaner.
Roman om at komme overens med en barndom og ungdom præget af tab, sorg og ensomhed. Historien bliver fortalt af Jules som voksen, mens han ligger i en hospitalsseng og tænker tilbage på sit liv. Som 11 årig mister han og hans to søskende Marty og Liz deres forældre i en trafikulykke. Børnene bliver anbragt på en kostskole, hvor de snart mister kontakten med hinanden og hver især må kæmpe med savnet og sorgen. Jules føler sig ensom, men igennem venskabet med pigen Alva ændres hans liv og langsomt mærker Jules en længsel efter at kunne række ud mod et andet menneske. Som voksne finder de tre søskende sammen igen og mødes i forældrenes gamle hus i Frankrig. Romanen fik EUs Litteraturpris i 2016.
Romanen er velskrevet og bevægende. Læseren lever sig hurtigt ind i Jules historie og mærker hans længsel efter en dag at komme ud på den anden side af ensomheden og kunne række ud mod et andet menneske. Sproget har en lethed og elegance med mange fine sanselige billeder.
Bogen har nogle af de samme litterære kvaliteter og temaer som Hanya Yanahiras Et lille liv, med fokus på de menneskelige omkostninger forårsaget af store tab tidligt i barndommen; dog uden fokus på seksuelle overgreb og homoseksualitet.