Ud af mit liv

Mange af de digte, som bliver udgivet i disse år har det til fælles, at de i og for sig er meget gode, men blot ikke udtrykker noget. De er fulde af halvsmarte formuleringer, billeder, derilluderer iboende betydning, mystifikationer og fremfor alt ikke ret meget, der fortæller om livsnærhed, evne til at sanse, gnist. Hermed vil jeg sige, at Thomas Boberg ikke er den eneste, langtfra. Heller ikke den værste. Men han kommer i disse digte, som efterfølger debutsamlingen sidste år, ingen steder, så man kan sige, at han viser en original poetisk profil. Nuvel, der er lidtStrunge, lidt Green Jensen, lidt andenhånds surrealisme og fremfor alt en masse positur. "Inde i dit hoveds tomme sal/basker en død fugl frem og tilbage//Mellem drømmen og intet/disse hvidevinger." Digtet er ikke længere, men kæntrer allerede i første linje via et fortærsket billede, der kalder på sarkasmer. Der er rimelige penneprøver i bogen her, men bogen som helhed er ikke godnok til, at jeg vil anbefale køb ibibliotekerne.

Read the full assessment