Books / nonfiction

Udebogen


Description


Om børns ret til naturen med anvisninger på og ideer til, hvordan natur og naturoplevelser kan blive en integreret del af livet i daginstitutionen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Apr. 2001

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 4. Apr. 2001

Bogen er den første udgivelse i forlagets serie KÆP-hesten, som beskæftiger sig med Kulturanalysen, Æstetikken og Pædagogikken. Forfatteren er biolog, og hun har mange års erfaring med børns naturoplevelser, bl.a. som leder af en naturskole. Bogen består af 2 dele. I første del fortæller O. Achton om, hvorfor det er vigtigt for børn at være ude, om hvordan naturen kan være med til at udvikle sunde og raske børn, og om hvordan vi kan lære børnene (og os selv) at vise hensyn over for naturen og blive fortrolig med den. I anden del kommer hun med konkrete og praktiske forslag til, hvordan man kan lave en naturlegeplads også selv om institutionen ligger midt i byen, da det jo ikke alle steder er muligt at komme ud i naturen hver dag. På naturlegepladsen tager hun udgangspunkt i de fire elementer, ild, jord, vand og luft, som alle bør være repræsenteret på legepladsen. Hun kommer ind på indretningen, beplantningen, haven med grøntsager, eventuelle dyr m.v. I de senere år er der sat megen fokus på børns oplevelser i naturen, og der er kommet en række bøger, bl.a. Natur og udeliv med børn, 1998, Vildmarken begynder i haven, 1994, og Tør du kysse frøen, 1992. O. Achtons bog er inspirerende og skrevet i et lettilgængeligt sprog, og den vil være et godt supplement til især pædagogstuderende og pædagoger.