Til læsere af serien "En varm bog", litteratur fra den 3. og 4. verden, og dem, som vil introduceres til en førende, nulevende vietnamesisk forfatters noveller om det moderne Vietnam.
Denne samling af noveller og fortællinger er Nguyen Huy Thiêps, f. 1950, første selvstændige udgivelse på dansk. I samlingen er fortællinger med mytologisk præg og fx 3 sammenhængende noveller om seksuel og økonomisk udnyttelse. I andre noveller er der indirekte hip til det kommunistiske styres litterære dogmer. De er skrevet over en årrække fra 1986, hvor han debuterede. Med efterord af Niels Fink Ebbesen om Thiep, forfatterskabet og litteraturens vilkår i Vietnam. Thiep har modtaget flere internationale priser for sin litteratur.
Thiep er inspireret af klassiske vietnamesiske fortællinger og i nogen grad klassisk kinesisk litteratur. Han rettede aldrig ind efter det kommunistiske styres "socialistisk realisme"-dogme om i litteraturen at "opbygge og styrke moralen", og der er meget lidt om krigene i hans litteratur. Han skriver med antydningens kunst, tørt og bidende om et land uden konger eller helte, retning eller moralsk kompas, styret af pengenes magt.
Thiep har en novelle med i novelle-antologien AnsigterRu fra Sydøstasien. Kim Thúys Ru om vietnamesiske bådflygtninge kan anbefales til læsere om vietnamesere og forhold under det kommunistiske styre i VietnamThiep har en novelle med i novelle-antologien Ansigter fra Sydøstasien. Kim Thúys om vietnamesiske bådflygtninge kan anbefales til læsere om vietnamesere og forhold under det kommunistiske styre i Vietnam.