Michael Larsens anden bog er ikke nogen hæsblæsende småpjanket stand-up roman som Med livet i hælene fra 1992. Det er derimod en stort anlagt thriller om de dystre fremtidsudsigter, der er forVerden når en perfektioneret teknologi snart kan redigere virkeligheden efter eget ønske. Jegfortælleren journalisten Martin Molberg opdager under sin søgen efter sin kærestes morder, at depornobilleder med hende i hovedrollen, hun selv har efterladt, er forfalskninger. Afsløringerne bringer ham i en position, hvor han må kæmpe en håbløs kamp mod både pengemagt og politi. Bogen ersolidt researchet, og jegfortællerens klassiske, skarpe, afstumpede stil går fint i spænd med bogens i øvrigt bittert kyniske tone. Når spændingen alligevel delvist udebliver, skyldes det, at M.L.ikke overbevisende får viderebragt den sorte angst for fremtiden, samtidig med at han ofte bevæger sig på grænsen af fraserne i sin beskrivelse af mennesker og miljøer.