Digtsamlingen skildrer en kærlighedsaffæres forløb, fra sommerdagene præget af ømhedens stilstand og samværets træthed over høsttimer til vinterens afsked. Kontrasten mellem de elskende erskildret i en række symboler, han er den utilnærmelige mand med glacerede kastanjeøjne og hjortekrop, der forsvinder i elgflugt, den »grusomme ven med de knækkede hænder«, hun er barnebetaget, denpigelige barnebrud, der til sidst må indse sin forsmåede kærlighed og vågner op så uforsagt uden elsker i et mareridt. Romancen er kort, som »småpigers heltekvad«, hvor hun »stødte såsmertende/panden/mod dit spejl«. Bogen veksler mellem korte prosastykker og digte. Til trods for den ovenfor skildrede udvikling er indtrykket af digtene diffus, den spinkle handling udtrykkes imange symboler, naturbilleder og dyreallegorier. Stemningen er vemodig, kærlighedsforholdet uforløst. Forfatteren er litteraturstuderende og har haft digte i Hvedekorn. Digtenes styrke er detstilistiske og sprogligt nyskabende, desmukke billeder og symboler. Den utraditionelle syntaks viser, at forf. har skævet til F. P. Jac's digte. Smukt omslag i grågrønne toner af Per Kirkeby. Enenkel og lovende debut.