Digtsamling som afsøger sprogets evne til at skabe og fastholde mening i det, som er i bevægelse. Filosofisk, fuld af paradokser og alligevel ligetil. For kræsne læsere, der holder af perfekte og krævende digte.
Ursula Andkjær Olsens 8. digtsamling kredser om meningens vilkår i en gudløs verden, hvor "isbjergene smelter". Inddelt i 6 digtsuiter, der beskriver et jeg's bevægelse fra et nulpunkt hen mod en mulig ny begyndelse, dog med en lurende håbløshed. Med fotografiske arbejder i grå toner af Sophia Kalkau, som gengiver kunstgenstande i marmor og sten. Digtene bruger et tilsvarende hårdt og lukket udtryk med kister, kugler og sten. Stemningen veksler mellem beslutsomhed, vrede, sorg, afmagt og håb. Tonen svinger mellem det hånlige og det bønfaldende, skiftevis henvendt til et du, Gud og ingen.
Digterisk perfektion. Smuk symbiose mellem billedsiden og teksterne. Balancerer fint mellem filosofiske, almengyldige emner og aktuelle problemstillinger, dog med tyngden på førstnævnte.
Tematisk slægtskab med digtere på tværs af generationer, der skriver om sprog, erkendelse og tabserfaring som fx Thorkild Bjørnvig, Inger Christensen og Simon Grotrian. Berører også nutidige problematikker som miljø og internettets tidsalder, som hos blandt andre Theis Ørntoft, Morten Chemnitz og Lars Skinnebach.