Books / fiction / landliv

Udkanten


Description


36-årige Marion flytter fra København til en vestjysk landsby for at virkeliggøre sin drøm om en lille butik med økologiske varer. Snart må drømmene vige for den rå virkelighed, fuld af mørke hemmeligheder, fortielser, udnyttelse og vold.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 24. Mar. 2014

By

By

Marianne Majgaard Jensen

d. 24. Mar. 2014

Romanen Udkanten kan bruges i diskussioner om bymenneskers drømme om det enkle, sunde liv på landet i de små samfund. Romanen er godt skrevet, men er ikke en oplevelse litterært, og derfor er der andre forfattere, jeg snarere vil formidle.

Romanen fortæller om 36-årige Marion, som flytter fra Kbh. til en landsby i det vestjyske for at virkeliggøre drømmen om en lille butik med øko-varer. Det går ikke så nemt. De lokale handler der ikke, men udnytter Marion økonomisk. I turistsæsonen går det rigtig godt med butikken, men i perioden derefter bliver det tydeligt, at nogle af de lokale udøver direkte chikane mod hende, og det eskalerer til afstumpethed og vold. Undervejs i forløbet følger vi Marions tanker, nedture, håb og blogindlæg, som afmaler en meget mere rosenrød tilværelse end virkeligheden. Bogen kan bedst bruges som problem- eller debatroman i diskussioner om by/land eller livsdrøm/virkelighed. Sprogligt er den i orden uden store litterære oplevelser. Genren er ikke realisme, for personerne er i for høj grad figurer uden individuel psykologi, og humoren er for underspillet til, at man kan tale om satire. Lasse Hjorth Madsen (f. 1970) har skrevet faglitteratur samt romanen PR, 2009.

Andre (og bedre) bud på nutidige tekster om by/land kunne være fx Bent Vinn Nielsen, Helle Helle, Erling Jepsen, Marianne Jørgensen eller Vilstrups Opland, 2014.

Godt skrevet roman, men uden store litterære kvaliteter, om sammenstød mellem land- og bykultur.


litteratursiden.dk

d. 18. July 2014

By

By

Maria Guldager Rasmussen

d. 18. July 2014

Spændende og meget aktuel roman om en københavnerkvinde, der rykker ind i Udkantsdanmark. Hun er fuld af de bedste intentioner men på virkelig dybt vand og fremmed grund. Undersøgelser viser, at vore...


Jyllands-posten

d. 14. Apr. 2014

By

By

Mikael Busch

d. 14. Apr. 2014


Weekendavisen

d. 25. Apr. 2014

By

By

Lars Brix Nielsen

d. 25. Apr. 2014