Bogen er ikke en egentlig selvbiografi, som forfatteren gør opmærksom på i første linje. Bourdieu var en af de banebrydende sociologer og skrev bogen umiddelbart før sin død i 2002, og den kan siges at være hans videnskabelige testamente. I bogen analyserer Bourdieu sit eget liv og sig selv med de sociologiske metoder, han selv har udviklet. Han var en typisk mønsterbryder, hvis far var postmester i en lille provinsby langt fra Paris, såvel fysisk som mentalt. Han gik på Sorbonne universitetet og mødte der alle de strålende filosof-navne, deriblandt Foucault, som var en outsider i miljøet ligesom han selv. Som indkaldt i Algier-krigen påbegyndte han sine sociologiske feltstudier med temmelig stor personlig risiko. I bogen gennemhegler Bourdieu det snobbede elite-akademiske miljø med dets virkelighedsfjernhed og teoretiske uforståelighed og generelle ubrugelighed i den konkrete virkelighed, de fleste lever i. Også den isnende realistiske beskrivelse af hans liv som kostskoledreng skrevet i fuldstændig nøgtern-analytisk stil er med i bogen. Sproget er enkelt, kontant og lige ud af posen (modsat flertallet af de førnævnte filosoffer), og bogen kan derfor læses af alle interesserede, men især af læsere med interesse for Bourdieu og hans virke. Forord om bogens tilblivelse. Noter med litteraturhenvisninger (fransk, dansk) sat under brødteksten.