Nogen har kaldt denne serie om stenalderen for Jean Auel-light (positivt ment), og det er ikke helt forkert. Bøgerne handler om stenalderen for 6.000 år siden, men har også stærke fantasy-elementer i skildringen af overnaturlige kræfter og trolddomskunst. Selvstændig læsning fra ca. 12 år.
I 4. bind af de planlagte 6 i stenalderserien Urtidskrøniken bliver Torak udstødt af klanerne, fordi han nu som tatovering bærer Sjælespisernes mærke, og han må flygte ud i skoven. Han er jaget vildt og må meget af tiden klare sig selv, men får efterhånden følgeskab af vennen Bale, veninden Renn og fostbroderen ulven Ulv. Ud over forfølgelsen er han oppe mod troldkvinden Shesrus stærke kræfter. Hun vil både have fat i Torak og noget, som er i hans besiddelse uden at han ved det. Efter megen dramatik, hvor Torak bl.a. i en periode er sindssyg, ender alt dog godt til sidst. Som i tidligere bind er det en meget spændende og velskrevet historie, der er skruet sammen. Den bliver båret og drevet frem af dramatiske begivenheder, der kan holde læseren fast, men der er også plads til beskrivelser af tanker og følelser hos hovedpersonerne, der nu har nået puberteten, og til fine naturbeskrivelser. Bogen har en dækkende forside og er ill. med smukke s/h vignetter.
Som nævnt kan Urtidskrøniken på mange måder kaldes en børneudgave af Jean Auels bøger uden i øvrigt på nogen måde at være et plagiat.
Alt i alt en spændende og medrivende stenalderserie med fantasy-oveertoner, der varmt kan anbefales.