Et godt og fyldigt udvalg af Peter Laugesens efterhånden store forfatterskab, der viser Laugesens udvikling fra sprog- og tekstskriver til digtskriver. Og i hvilken grad han hele tiden fradebuten i 1967 har været den vågne og funderende bevidsthed, der i sit forhold til skriverierne insisterer på umiddelbarheden, ukunstletheden, den filtrerede automat skrift som spejler processen,incitamenterne og den skrivendes sindsstemning. I Borums udkast er de nonchalante nonsensdigte, som Laugesen også strør om sig med, udeladt og det kondenserer billedet af en poet, nok kantet ogknudret, men kunstnerisk set kontant og hårdtslående. Et væsentligt udvalg.