Books / nonfiction

Udtryk - indtryk - aftryk : styrk din personlige gennemslagskraft


Description


Om mundtlig fremstilling. F.eks. en tale ved en familiefest, foredrag for et større publikum eller en salgspræsentation for et firma. Med øvelser og træningstrategier, både for amatøren og den professionelle.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Apr. 2014

By

By

Alma Lind Jensen

d. 23. Apr. 2014

En bredt anvendelig bog for både amatøren (den, der gerne vil, men ikke skal holde tale) og den professionelle, som blandt andet kan være underviser, præst, leder, chef eller politiker.

Karin Krogh arbejder som selvstændig med foredrag og workshops om arbejdsglæde og god kommunikation. Bogen giver sin læser en række værktøjer til at holde mundtlige performances, oplæg, taler og undervisning til enhver given anledning fra konference til konfirmation. I en tid, hvor teknologien vinder frem, er mundtlig performance paradoksalt nok blevet endnu vigtigere end nogensinde. Men for mange er det grænseoverskridende at stille sig op og sige noget - selv for et lille publikum. Men hjælpen er nær i form af denne lille, kloge bog, der kommer omkring snart sagt alle tænkelige aspekter fra indhold, opbygning, forberedelser, personligt udtryk, virkemidler, pointer, struktur, nervøsitet og meget mere. Der er få illustrationer, men teksten er godt opdelt, så den er let at gå til og i øvrigt krydret med interviews og øvelser.

Det skorter ikke ligefrem på titler indenfor dette emnefelt: Tag magten over dig selv : 10 trin til bedre personlig performance, 2010 og Tag ordet i din magt : en værktøjskasse for talere, 2009 er nyere eksempler, der ligger tæt på den aktuelle.

Men trænger man til at få frisket samlingen op, kan jeg anbefale bogen her; ligesom man roligt kan anbefale den til enhver, der skal holde oplæg for første gang eller den erfarne, der lige skal have pudset stilen af.