Carlos Castaneda udgav fra 1968 og op gennem 70'erne sin række af bøger, hvor han formidlede don Juans lære. Det er stadig denne don Juan Matus, der er omdrejningspunktet i Castanedas sidste bog. Forfatteren døde tidligere på året 1998. Han har en baggrund som antropolog, hvilket var det oprindelige udgangspunkt for hans kontakt med don Juan, der i sin tid blev kaldt "troldmand". I dag tituleres han shaman. Resultatet af mødet blev ikke antropologisk forskning, men derimod et vendepunkt i forfatterens liv med rejser ud i ukendte bevidsthedsområder. Hvor Castaneda i de tidligere bøger, der fik kultstatus blandt søgende sjæle fra 68-generationen verden over, var talerør for don Juan, er denne nye bog hans eget "album" over vigtige begivenheder i hans liv. For mig er det lidt svært at se forskellen. Temaet hedder "uendelighedens syntaks" - en syntaks, der i stedet for begyndelser og afslutninger (hvordan blev verden skabt? Hvor er afslutningen?) opererer med vekslende intensiteter. Nøjere er jeg ikke i stand til at definere det. Jeg tvivler ikke et øjeblik på, at der vil være en læserskare til Castaneda - om end ikke i samme omfang som i 70'erne.