Books / fiction for children / dyrefortællinger

Ugle


Description


Billedbog. Ugle giver mange eksempler på sine evner til at danse, for han er en danse-ugle.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. May 2013

By

By

Else Lerche

d. 27. May 2013

De fem små, næsten kvadratiske billedbøger er svære at placere aldersmæssigt. De kan læses for de 2-3-årige og bruges til den første begynderlæsning fra 5-6 år.

Forfatteren, der har illustreret, udgav i 2010 fem titler i samme koncept, fx Kolibri. I Pingvin, leger to pingviner gemmeleg, i Skrubbe keder Skrubbe sig, men så kommer Reje og leger med ham, i Kamel følger Kamel ikke helt med karavanen, fordi han lige skal undersøge noget, i Ugle viser Ugle at han er en super danseugle og i Giraf kommer historien ikke rigtig i gang fordi illustrator har svært ved at få plads til ham. Teksten er enkel, ofte to linjer pr. side og ofte kun korte udsagn. Størrelsen på satsen varierer og nogle ord er trykt med fed. Illustrationerne er overvejende i s/h. Når farver optræder, giver det en fin effekt. Stregen er løs og skitseagtig, men meget udtryksfuld. Tekst, sats og illustrationer opleves som en udtryksfuld helhed i et harmonisk layout. Bogen er trykt på kvalitetspapir. Forsiderne viser dyrene, bagside informerer om indhold.

Bøgerne minder om forfatterens forrige titler med tilhørende cd, fx Kolibri, 2010. Bedømte titler er også indlæst på cd. Dem har jeg ikke set. Til begynderlæsere findes titler i samme sværhedsgrad, serien Mini PS med fx Cirkus Vupti, 2011 og til de 2-3 årige en titel som Se den -, 2009.

Bøgerne har en egen kunstnerisk og charmerende udstråling. De er især til de 2-3-årige, men er også til begynderlæsere.