Books / fiction for children / børnesange

Uh, hvor det blæser


Description


Billedbog. Grethe Agatz' fagtesang om blæsevejret, som får træerne til at svaje og grenene til at ryste. Hvert opslag har anvisning på de enkelte fagter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. May 2012

By

By

Ole Laursen

d. 9. May 2012

Anvendes til fagtesanglege sammen med primært de 2-4-årige i dagpleje, børneinstitutioner, biblioteker eller i hjemmet.

"Uh, hvor det blæser" er én af musikpædagogen Grethe Agatz' (1913-2004) mange sange. Optræder i flere samlinger med fagtesange og sangbøger. Dette er første gang den udgives selvstændigt. Dens egentlige titel er "Blæsevejret", men den optræder under begge titler. Hvert opslag har tilføjet en lille tegning, som illustrerer de enkelte fagter. Bodil Nygaard har gennem årene illustreret næsten 50 værker fx eventyrsamlingen En sær og frygtelig kamel (2003/07) Hendes streg er munter og hyggelig, og blæsevejret er illustreret meget levende. Særdeles anvendelig til de fagtelege og -sange med børn, som er så udviklende for børnene.

Sangen findes i en del sangbøger og fagtesangbøger - fra Grethe Agatz' sange (1988) til Fagtesange for de yngste (2007/04) Teksten er ændret en smule i forhold til "Blæsevejret", således at verset med "Regnen den plasker" er udeladt og første vers "Uh, hvor det blæser" gentages til slut. Klematis har udgivet en række andre enkeltstående fagtesange i form af bøger med papsider. Det gælder fx I en skov en hytte lå (2011/47). Uh hvor det blæser har et andet format og har ikke papsider, men de små figurer som viser fagterne er af samme type.

Rigtig brugbar lille bog med en af Grethe Agatz' velkendte fagtesange med tilhørende anvisning på fagter.