Spændende 1. del i ny serie om vikingedrengen Ulf, hvis liv ændres dramatisk, da hans far dør. Fra 12 år og opefter.
Bogen foregår i vikingetiden i år 988. Ulf er 13 år og bor i en norsk landsby. Da hans far dør på et vikingetogt, overtager Ulf forsørgerpligten, og hans liv ændres markant. Han opdager gradvist, at hans mor skjuler en hemmelighed for ham, og hans forelskelse i trællepigen Gwen giver store problemer. Bag i bogen er 2 siders ordliste, primært med begreber indenfor nordisk mytologi. Forfatteren Sophie Swerts Knudsen er født i Belgien, men bor nu i Danmark. Bogen udkom på hollandsk i 2014 og er nu oversat til dansk. Forfatteren har desuden skrevet bogen Ulven om en kræftsyg dreng.
Bogen er både spændende og gribende. Man følger hovedpersonen Ulf, som er stærk og stolt men også følsom. Man får et godt indblik i både vikingetiden og nordisk mytologi, så bogen kan også bruges i forbindelse med emnearbejde. Fortællingen omhandler derudover venskab og spirende kærlighed. Bogen har en meget åben slutning, som lægger op til næste bind. Den er forholdvis kort, så den er også fin, hvis man ikke har mod på at læse en tyk bog. Forsiden med Ulf og pigen Gwen foran et vikingeskib er indbydende, og bagsideteksten er god.
Bøgerne Helgi DanerSagaen om Mom og Sagaen om Mom handler begge om vikingetiden og kan læses fra 12-16 år, men de er begge længereBøgerne Helgi Daner og handler begge om vikingetiden og kan læses fra 12-16 år, men de er begge længere.