Books / fiction for children / roman

Ulle på eventyr


Description


Fåret Ulle har sneget sig ud af sin fold, og nu har det ædt de blomster, som Polly og Per skulle have med til høstfest. Hvad gør Polly og Per nu?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Sep. 2019

By

By

Jeanette Pejtersen

d. 17. Sep. 2019

Polly og Per skal til høstfest. De skal have blomster med, men fåret Ulle, sniger sig ud af sin fold og æder blomsterne. Læs bogen og find ud af, hvad der så sker. Kan læses, hvis man er 7-8 år.

Der er høstfest i Æbleby, og børnene fra Æblegården, Polly og Per skal med sammen med Hanne. De vil have æbler og blomster med fra Æblegården, men fåret Ulle har sneget sig ud af sin fold og har ædt blomsterne. Polly, Per og Hanne tager nu til høstfest kun med æbler - og Ulle, som følger efter dem. Der er illustrationer i farver på alle sider. Forrest er et kort over Æbleby, og bagest er der opgaver til historien efterfulgt af løsninger dertil. Bogen er i serien "Historier fra bondegården" som er en del af "Flachs- allerførste læsning". Bogen har hårdt omslag og, som i de andre bøger i serien, en stofstrimmel påsat, som kan bruges som bogmærke.

Rigtig hyggelig historie om livet på en bondegård og de to børn Polly og Per. Handlingen er meget kort og enkel, men selve teksten er i den svære ende til begynderlæsere. De hyggelige og lidt nuttede illustrationer vil være motiverende for de fleste børn, som bare gerne vil have en sød historie med illustrationer, der passer dertil. Fint med opgaverne bagest, især hvis der er en voksen i nærheden, som kan hjælpe og motivere til at løse dem.

En anden bog om en familie på landet er fx Kleo flytter på landet. Den handler om Kleo, som skal flytte på landet med sin mor og stedfar.