Ultimatum

Kolleger, der har været i faget i nogle år, behøver ingen introduktion til Alistair MacLean. I en menneskealder, fra midten af halvtredserne til sin død i 1987, udgav han stort set en thriller om året. Kvaliteten var svingende, men jævnt faldende gennem årene. MacLean så sig selv som en ren thrillerforfatter, der holdt sig fra de vidtløftigheder, der bl.a.var hans samtidige, Ian Flemings varemærke Han nød ingen større bevågenhed i det litterære establishment, men hans publikum var enormt, og selv flere år efter hans død gik bearbejdede romanfragmenter med hans navn som varmt brød. Ultimatum er skrevet i 1962, og er således fra den periode, hvor han ikke helt var slidt op. En tidligere officer og sikkerhedsekspert, der er blevet fyret fra sit job pga. forskellige kævlerier, bliver opsøgt af regeringen, som har brug for ham i en sag, hvor nogen har stjålet en superfarlig og yderst hemmelig bakterie, udviklet til krigsførelse og nu truer med at slippe den løs. Det er en indviklet historie med en overraskende slutning. Selvom der er tale om en af MacLeans bedre bøger, kan den ikke rigtigt løbe fra alderen. Ved egen kraft kan den ikke genoplive interessen for forfatterskabet, men hvor der stadig er en efterspørgsel, er her en mulighed for at supplere.

Read the full assessment