Books / fiction for children / roman

Ulvekæmperen


Description


Brødrene Ruben og Cameron Wolfe hedder Ulvekæmperen og Underhunden, når de bokser. De er trætte af familiens elendige forhold, og de vil skaffe penge. Derfor laver de en aftale med en boksepromotor, der arrangerer rå boksekampe.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 10. Oct. 2003

By

By

Bo Knudsen

d. 10. Oct. 2003

Dette er anden del af Underhunden (2001/42). Og serien udvikler sig positivt. Det er en ungdomsroman for de ca. 14-16-årige. Den er skrevet i et flot på en gang flydende og staccato sprog. Bogen lægger sig helt i forlængelse af første del, men kan også læses selvstændigt. Og så har den mere handling end første del, der var meget koncentreret om fortælleren Camerons selvcentrerede pubertetstankeverden. Wolfe hedder familien, der socialt er bunden af det australske samfund. Symbolikken i efternavnet går igennem bogen som en rød tråd. Lillebroderen Cameron er Underhunden. Han siger ikke så meget og står i skyggen af den lidt ældre, mere udadvendte og smarte Ruben. Fremtidsmuligheder er det småt med. Men de to vil kæmpe sig til stolthed og penge for familiens skyld, og derfor laver de en aftale med en boksepromotor, der arrangerer rå undergrundsboksekampe. Her bliver Ruben så til Ulvekæmperen. Drengenes oplevelser her ender med at samle og styrke familien. Det er ikke en bog om boksning, det handler mere om at kæmpe på trods, mod alle odds og mod indre dæmoner. I Australien er der i år kommet en tredje bog i serien, så muligvis kommer vi også her i Danmark til at høre mere om de to brødre.


Bogmarkedet

Årg. 149, nr. 26 (2003)

By

By

Steffen Larsen

Årg. 149, nr. 26 (2003)



Information and editions