Katrine Marie Guldager har her begået en familiefortælling med fantastiske elementer til læsere, der holder af familieskildringer.
Romanen er henlagt til Køge i tiden omkring 2. verdenskrig. Her møder vi 2 familier, som bliver til én, da Leonoras mor og far mødes og gifter sig. Vi følger flere af familiens medlemmer frem mod den dag, hvor Leonora i en meget ung alder forsøger at tage livet af sin storebror Henry. Vi følger moderens jagt på en identitet, Henrys jagt på anerkendelse og kærlighed fra sin mor og hans intense had til sin lillesøster samt de konsekvenser familiemønstre får for den yngste generation. Ulven symboliserer angsten, som bliver en del af Leonoras mor og dermed familien på bryllupsnatten. Personskildringerne er nuancerede og afspejler både det lyse og mørke, som mennesker indeholder i varierende mængder. Fortælleren er alvidende og giver os på den måde adgang til familiens fortid, nutid og fremtid.
Kim Blæsbjergs Rådhusklatreren, 2007 har samme form med en familie i flere generationer, og hvor vi også følger forskellige familiemedlemmer. Kronologien i Ulven er dog mere fremadskridende end Rådhusklatrerens mere springende tidslinje.
En medrivende psykologisk fortælling om det at rumme både det mørke og lyse i mennesker såvel som familier. Guldager har styr på sin fortælling, og siderne vender næsten sig selv.