Books / fiction for children / roman

Ulvepigen


Description


Fantasy. Daine, hendes drageunge og troldmanden Numair forsøger at beskytte en flok ulve mod at få deres dal ødelagt af mennesker, der graver efter opaler til den onde kejser Ozorne.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 6. Oct. 1998

By

By

Karsten Boll (skole)

d. 6. Oct. 1998

Denne fantasy-ungdomsroman er 2. del i serien De udødelige - 1. del er Vild magi (98/08). Bogen kan læses selvstændigt, men giver langt større udbytte med kendskabet til 1. del. Den indeholder fortsættelsen af det godes og det ondes kamp med den gennemgående figur Daine - en 14-årig pige. Daine følges med sin læremester, troldmanden Numair, og de støder på den ulveflok, som Daine var sammen med i 1.del. Et forræderi mod kongen er undervejs, og det bliver Daines opgave at forhindre dette. Hun videreudvikler sine evner til at tale med dyrene og gå ind i dem. Ved hjælp af disse evner lykkes det at besejre modstanderne. Der udvikles større nuancer i personbeskrivelserne, som "de onde" ikke bare er onde og omvendt. Kampen er ikke særlig blodigt beskrevet, hvorimod eventyruniverset er meget udførligt forklaret. Sproget er ligefremt og ukompliceret. Teksten er lidt kompakt og forsideillustrationen, der er lidt intetsigende, tager udgangspunkt i slutningen af 1. bind. Den hvide ulv signalerer lidt mystik. En lidt tam fantasy-historie, der er uden undervisningsrelevans, men vil kunne bruges til fritidslæsning fra 6. kl og opefter.


The libraries' assessment

d. 6. Oct. 1998

By

By

Susanne Thøfner

d. 6. Oct. 1998

Pigen Daine har travlt med at lære at beherske sine magiske evner, der gør, at hun kan tale med dyrene, og det viser sig nu, at hun også er i stand til at låne deres skikkelse. Det bliver til stor hjælp for hende, da en ulveflok beder hende om hjælp mod de mennesker, der er ved at lægge deres dal øde. Bogen, der er anden del i serien, der starter med Vild magi, bevæger sig i det samme fantastiske univers, som vi lærte at kende i den forudgående serie Løvindens sang, og mange af bogens personer optræder også i denne serie. Historien er skrevet i et mundret og dialogfyldt sprog, hvor dyrenes tale er charmerende og nuanceret gengivet, og handlingen hænger godt sammen og er fuld af spænding, magi, venskab og spirende forelskelse. De magiske og fremmedartede væsener som basilisker, stormvinger og drageunger fremtræder troværdige og ofte sympatiske, og læseren venter spændt på, hvornår det mon afsløres, hvem Daines far er. De mange fantasy- og dyreglade piger fra ca. 13 år, der holdt af serien Løvindens sang, vil være mindst lige så glade for denne velskrevne serie, der heldigvis ikke er afsluttet endnu.



Information and editions