Ulvesangen

En direkte fortsættelse af 2. album i serien (Rivalerne), hvor hovedpersonen, Ilder, dyster med sin rival om retten til at kurtisere den skønne Leetah. Ilder vinder konkurrencerne, men Leetahgør sig kostbar. Skjult bag klipperne i flagrende gevandter overværer hun Ulverytternes sange og beretninger om henfarne høvdinges store bedrifter. Et enkelt univers, hvor de gode kun er gode (ogsmukke), og de onde er uhyrlige. Personerne er både i tegning og handling bundet til faste forudsigelige kønsroller -værst er dog de pin-up'ede kvindeskikkelser. Serien er som en konditorkage isuperstørrelse: for meget flødeskum og glasur gir kvalme.

Read the full assessment

Selv om Ilder vinder den duel med rivalen Rayek, der begyndte i hæfte 2, har han ikke dermed vundet pigen Leetah. Hun gør sig kostbar og vil selv bestemme. Om natten overværer hun ihemmelighed en sammenkomst mellem ulverytterne og deres dyr. Her fortæller Ilder om dengang, han sammen med sin far drog af sted for at dræbe den uhyggelige dødsslange. Faderen omkommer, men medIlder som leder får ulvefolket i fællesskab dræbt dødsslangen. Denne indskudte fortælling fylder det meste af hæftet og giver Leetah noget at tænke over. To blanke tårer triller ned ad hendessmukke, runde kinder. Historien er ganske spændende og fortalt i en dygtig, omend lidt sødladen tegnestil, der forherliger unge velskabte kroppe, muskler, bryster, bagdele, glat brun hud, blødtlangt hår og store skrå øjne. Indvendige dyder har elverfolket også. De er lydige, modige, trofaste og gode til samarbejde. Triviallitteratur, der indbyder til virkelighedsflugt og dagdrømme. Dermangler 17 hæfter endnu, og jeg tørikke afvise, at serien kan gå hen og blive efterspurgt af børn i pubertetsalderen. Men trods alt en marginalanskaffelse.

Read the full assessment