F.P. Jac har i 90erne gjort sig bemærket med prosa, senest med Fortælleren blev senere sig selv, 1998. Her var hovedpersonen Tøfle og Jacs alter ego fra barndom og ungdom. I Jacs nye roman, som foregår i nutiden, hedder han Sløjfe. Faderen er Holger Sørensen, bibliotekar og moderen er den altopofrende Sisse. Familien bor i en pæn forstad til København og alt er tilsyneladende godt. Men Holger har to problemer. Han har store alkoholiske tendenser og samtidig et erotisk behov, der ikke passer helt ind i en kernefamilie (endelig en bibliotekar i litteraturen med lidt knald i). Det bringer selvsagt til op- og nedture for familien og Sløjfe, som navnet antyder, er ham der binder dem sammen. Romanen handler i høj grad om alkoholisme og hvad den gør ved en familie og især ved drengen Sløjfe. Man kommer selvsagt til at tænke på Tom Kristensens Hærværk, som Jacs roman har visse fællestræk med, men ellers er stilen sædvanen tro Jacs egen. De karakteristiske selvopfundne og skæve ordspil blander sig fint med den traditionelle prosafortællestil. Den nye roman er mere alvorlig og vred i tonen end den foregående og det klæder den udmærket. Handlingen er måske lidt tyndbenet, men bogen vinder især pga. af Jacs dybt originale og altid herlige ord- og sprogekvilibrisme.