Books / fiction

Under den blege måne


Description


Tegneserie. En lang række mord er blevet begået i forskellige byer, og altid ved fuldmåne. Kogaratsu får til opgave at pågribe morderen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. July 2018

By

By

Jacob Holm Krogsøe

d. 19. July 2018

Et selskab af munke på flugt, der får hjælp af Koraratsu, den herreløse samurai. Og en mordgåde som Koragatsu skal forsøge at løse. To tegneserier til et voksent publikum.

Japan i 1600-tallet. I det første bind hjælper Kogaratsu en flok munke på en farefuld rejse til "himlens bagside", et spektakulært og farligt bjerg. I det andet bind er der en morder løs og her skal Kogaratsu lege detektiv. Det seneste bind i serien om "Kogaratsu", Manden på bølgen, udkom på dansk helt tilbage i 1996 på Carlsen Comics. Nu har Faraoes Cigarer genoptaget serien. De to nye bind udkom oprindeligt på originalsproget, belgisk, tilbage i 1997. Der mangler stadig at blive oversat fem bind til dansk, de er under forberedelse.

De to bind er ganske fine og kan læses uden kendskab til serien (dog vil jeg anbefale, at man læser de første bind i serien). Tegningerne er smukke og det lykkedes for skaberne, forfatteren Bosse og tegneren Michetz, at skabe et ganske troværdigt tidsbillede. Forfatteren bruger genrekonventioner fint og en krimi i samurai-land er godt tænkt og veludført. Kogaratsu er en stærk hovedperson, den ensomme ulv der også er god med sine sværd. Actionscenerne er veltegnede og der er en passende brutalitet i få, men vigtige passager.

To andre fremragende samurai-tegneserier er "Ensom ulv og hvalp" og "Usagi Yojimbo".