En midaldrende kvinde forsøger via en rejse til Namibia, hvor hendes far i 1930'erne som ung levede nogle intense år, at få et nærmere kendskab til det liv han levede der, og de drømme han fik indfriet, inden han vendte tilbage til Danmark, blev gift og desværre døde alt for tidligt. Det er blevet til en stilfærdig, lidt vemodig blanding af biografi, rejse og personlig fortælling, som skaber en forsoning til faderen. Det lykkes nemlig for forfatteren at opspore de steder, hvor faderen har levet og møde slægtninge til mennesker faderen har kendt. Derudover er det en beskrivelse af landet Namibia, som er i kraftig forvandling, fordi landet er ved at frigøre sig fra kolonitiden, og om de vanskeligheder det medfører at ryste åget af sig. Bogen er velskrevet og fungerer nogenlunde på det personlige plan, en terapeutisk rejse, mens det er vanskeligere at fastholde opmærksomheden over for de fremmedartede rejseindtryk. Iagttagelserne bliver for stillestående og mangler den interesseskabende nerve, så det bliver vedkommende. Et sympatisk, men ikke helt vellykket projekt. Kan anvendes som en personlig, nutidig beskrivelse af landet Namibia, som der savnes litteratur om.