Under havet mødes alle øer : kriminalroman

Krimi/spændingselementet i Henning Mortensens første kriminalroman består primært i, at romanen foregår i halv- og helkriminelt miljø af, som det siges i populærpressen, betændt karakter, oginden for denne definition er det en suggestivt deprimerende bog, fordi forfatterens evne til at gøre personerne tredimensionale og ægte her (i kraft af bogens emnekreds arbejder med barske ogmodbydelige sager. En diffus utryghed bølger mellem bogens personer, altsammen i et magtbalance-forhold: Hvem har herredømmet over hvem. Og så tipper den tilsyneladende orden, da pludselig denkvindelige hovedperson indser, at kun hun selv kan lave tingene om, få orden på sin tilværelse. At det så alligevel bliver sammen med hvad der tilsyneladende er et gævt stykke mandfolk, kan manselvfølgelig godt more sig over, det ændrer intet ved bogens budskab. Bogen er læseværdig først og fremmest som eksempel på at der kan skrives socialt-samfundskritiske bøger, der også erlitteratur, - for en egentligkriminalroman er den ikke. Typografisk set noget nær det øjenvenligste, man kan give sig i kast med.

Read the full assessment