For yndere af minimalistiske tegneserier.
I 1980'erne begyndte en række tegnere at dyrke en udpræget naiv minimalisme i deres værker, med Matt Groening som en af de mest fremtrædende repræsentanter for tendensen. Netop Groening er et af forbillederne for John Porcellinos ekstremt stiliserede streg, der ind imellem kan være svær at skelne fra barnetegningens stærkt forenklede udtryk. Under stjernerne viser eksempler på Porcellinos tegneserier fra 23 års produktion, og de små - ofte pointeløse - episoder i albummet giver et godt indtryk af stilen og indholdet i tegnerens små selvudgivne hæfter. Porcellinos King-Cat tegneserier har fået navn efter et digt af beat-forfatteren Lawrence Ferlinghetti, og en af episoderne i samlingen rummer et svagt ekko af en anden beat-forfatter, Jack Kerouac. Men gennemgående formidler tegnerens enkle, sort-hvide streg mest stemninger og strøtanker, som man kan kalde zen eller lommefilosofi alt efter temperament, og som man måske kan opfatte som en art haiku-digte i tegneserieform.
Den yngre generation af minimalistiske tegnere tæller bl.a. navne som Anders Nilsen og James Kochalka, hvis udtryksform minder en del om John Porcellinos udtryk. Endnu mere stiliserede tegninger finder man hos fx Maren Uthaug og Hugleikur Dagsson.
John Porcellinos specielle stil har efter mere end 70 selvudgivne hæfter på 25 år dannet skole for andre minimalistiske serietegnere og har i tidens løb indbragt tegneren flere hædersbevisninger.