Books / fiction

Undergang


Description


Tegneserie. Fire korte fortællinger om undergang, enten forstået som individuelt begreb eller som kollektiv tilstand, udarbejdet til en tegneseriekonkurrence.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Oct. 2012

By

By

Steffen Kronborg

d. 19. Oct. 2012

Undergang er for alle med interesse for tegneseriens vækstlag.

I foråret 2012 udskrev det århusianske forlag Æter en tegneseriekonkurrence med temaet Undergang. Bidragene til konkurrencen skulle være hidtil upublicerede, og forlaget kunne ikke tilbyde noget honorar for de offentliggjorte kortserier à 10 sider. Undergang er derfor et rent con amore-projekt, hvor bidragydernes udbytte primært er at se deres udfoldelser på tryk. Antologiens fire bidrag befinder sig alle på amatørniveauet og kan ikke måle sig med det kommercielle markeds frembringelser - og skal vel heller ikke bedømmes ud fra samme målestok som disse. De fire fortællinger er indbyrdes ret forskellige, såvel udtryksmæssigt som indholdsmæssigt, og rummer alle lovende takter, der gør det rimeligt at opfordre de unge kunstnere til at fortsætte med at arbejde med seriemediet. Der er stadig et stykke vej, før de fire tegnere for alvor kan gøre sig gældende i den hårde konkurrence; men selv en Hergé måtte jo starte et sted.

Der er for nylig udgivet flere danske tegneserieantologier, bl.a. Fantasmagori, Dokument og Inkurabel. Sidstnævnte præsenterer dog i modsætning til Undergang professionelle tegnere med flere udgivne værker på samvittigheden.

Tegneserierne i Undergang handler både om den individuelle og den kollektive undergang. Antologiens væsentligste eksistensberettigelse er dog snarere præsentationen af nogle lovende unge talenter, end det er bidragenes noget summariske indhold.



Information and editions