Books / fiction / digte

Underlige øjne, skæve og sminkede, desillusionerede ved aftenstide (multiple languages)


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. June 2012

By

By

Henrik H Pedersen

d. 11. June 2012

Til læsere af både klassisk og moderne lyrik og herunder også til kendere af persisk digtning. Kan desuden formidles til iranere i det teksterne også er på farsi. Kan også formidles til læsere af den mere fremmedartede og eksperimentelle litteratur.

Alireza Behnam, f. 1973, er iransk forfatter, journalist og filminstruktør og bosiddende i Teheran. Hans lyrik er oversat til flere af de store sprog som bl.a. engelsk, fransk og tysk og Behnams digte foreligger her for første gang på dansk. Teksterne i bogen står skrevet parallelt på både farsi og dansk og er udvalgt og oversat af Simon Bjørkman. Digtene er ikke utilgængelige og kan læses umiddelbart, men man kan med fordel hjælpes lidt på vej i bogens efterord, som er skrevet af Simon Bjørkman. Her får man en fin lille introduktion og indsigt i Behnams særlige stil som er kendetegnende ved både det klassiske iranske og moderne eksperimenterende udtryk. Behnams digte indeholder desuden kommentarer til aktuel politik, krigene i Irak og Afghanistan og vestlig indflydelse på det moderne Iran.

Bibliotekerne har sjældent iransk lyrik på hylderne, nævnes skal dog Arash Sharifzadeh Abdi Kvasidansk : nye digte på gamle flasker, 2009.

En fin udgivelse fra Edition After Hand til bl.a. det iranske publikum og hvor teksterne står på både farsi og dansk. Behnams tekster rummer en enkelhed og fremmedartet kompleksitet, som er spændende.