Books / nonfiction

Undervis med slides


Description


Slideshows har erobret de danske klasseværelser og auditorier, men pædagogikken har endnu ikke indhentet teknologien. Undervis med slides udruster underviseren med en didaktik for de nye visuelle medier og sætter samtidig spørgsmålstegn ved den uddannelseskultur, som den ukritiske brug af slideware har skabt.Bogen hjælper dig med at besvare fem grundlæggende spørgsmål i arbejdet med slides til din undervisning:Skal der overhovedet være slides?Hvilken funktion skal slidesne tjene?Hvilket indhold kan understøtte denne funktion?Hvordan layouter jeg slidesne, så de opfattes let og får opmærksomhed?Hvordan præsenterer jeg slidesne, så de bidrager til mine studerendes læring?Der gives både indholds- og formmæssige principper for, hvordan slides kan understøtte læringen samt gode råd til selve præsentationen af slidesne i undervisningssituationen herunder hvordan man integrerer slides med tavlen. Studerendes brug af slides behandles i et selvstændigt afsnit.Undervis med slides henvender sig til alle, der underviser på videregående uddannelser samt lærere på gymnasiale uddannelser og i folkeskolens sidste klasser. Sælgere, konsulenter og andre, der arbejder med faglig formidling, vil også finde inspiration til at tænke slides på en mere visuelt appellerende måde.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Aug. 2016

By

By

Henrik Munch Jørgensen

d. 26. Aug. 2016

Mads Højlyng sætter i denne korte udgivelse fokus på underviseres anvendelse af præsentationsprogrammer og slides og giver på den baggrund inspiration til, hvordan man kan tænke didaktik og pædagogik ind i sine slides. Bogen har relevans for undervisere på de gymnasiale og videregående uddannelser samt for andre med interesse.

Bogen er bygget op over 5 kapitler, som guider sin læser gennem processen med at opbygge slides og anvende dem, så de enkelte slides ikke bliver en hæmsko for undervisningen men i stedet fremmer undervisningen.

Bogen er en yderst relevant hjælp for undervisere til at stoppe op og tænke pædagogik og didaktik ind i sin anvendelse af slides. Bogen indeholder mange gode overvejelser om anvendelse af slides samt inspiration til, hvordan man kan optimere sine slides, så de fremmer indlæringen.

Der findes masser af bøger om brug af præsentationsprogrammer som eksempelvis PowerPoint 2013. Denne bog adskiller sig fra disse bøger om præsentationsprogrammer ved at fokusere på den didaktiske og pædagogiske anvendelse af præsentationsprogrammer og slides.