Books / nonfiction for children

Ungdomskriminalitet


Description


Om de problematikker som er en del af ungdomskulturen og ungdomskriminaliteten over hele verden. Med fokus på hvordan man undgår ungdomskriminalitet og med det udgangspunkt at forebyggelse, hjælp og behandling giver bedre resultater end straf. Behandler også ungdomskriminaliteten i et historisk perspektiv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. July 2011

By

By

Henrik Munch Jørgensen

d. 28. July 2011

Indsigt er en ny fagbogsserie for unge på 12-16 år om kriminalitet og hvordan man bekæmper det. Udover denne udgivelse om ungdomskriminalitet indeholder serien også titlen Kidnapning og pirateri, og der er sandsynligvis flere titler på vej. Bogen kan både læses af interesse eller anvendes i forbindelse med projekter i skolen.

Bogen er opbygget efter samme skabelon som store dele af faglitteraturen for børn og unge: Tosidede opslag med overskrift, grundtekst, to fotografier og 1-2 faktabokse. Bogen indledes med at se på ungdomskriminaliteten i et historisk perspektiv for hurtigt at føre læseren frem til nutiden og de problematikker, som er en del af ungdomskulturen og ungdomskriminaliteten over hele verden. Fokus er på, hvordan man undgår ungdomskriminaliteten, og forfatteren gør meget ud af at forebyggelse, hjælp og behandling giver bedre resultater end straf.

Der udgives sjældent fagbøger for unge om ungdomskriminalitet, så det er rart med en bog om emnet. Men søger man titler med mere faglig dybde og fokus på ungdomskriminaliteten i Danmark kan titler som Lovlydig ungdom, 2011, Seje tøser - stakkels piger, 2003 og Vold fra alle sider 2006 anbefales.

Udmærket fagbog om ungdomskriminalitet. Bogen tilfører ikke ny viden om emnet, men er mere nutidig og indbydende end de ældre titler om emnet på boghylden.