Bogen er en doktordisputats og resultatet af et omfattende studium af folkeoplysningen for ungdommen i århundredets første 25 år. Det er et videnskabeligt forskningsarbejde, hvis formål bl.a. har været at opstille en systematik, der kan anvendes på denne virksomhed. Der skelnes herefter mellem formel uddannelse: den etablerede undervisning med et tilrettelagt mål og to begreber: nonformel og informel uddannelse, der definerer folkeoplysning, hvor der i høj grad er tale om påvirkning og holdning. Endvidere påvises, i hvor høj grad datiden har ladet sig inspirere af engelsk og amerikansk uddannelsespædagogik og kunnet overføre katagorier til dansk i takt med ændringen fra landbrugs- til industrisamfund. Rent politisk ses tendensen i tilskud og manglen på samme. Bogen er også et stykke uddannelseshistorie fra en interessant og ekspanderende periode, hvor læseren kan trække linjer videre til nu. Forskningen baseres på et stort kildemateriale, hvortil der henvises i margincitater og litteraturlister. Det er et gedigent værk, der vil søges af den specifikt interesserede, som almindeligvis ikke frekventerer skolebiblioteket.