Ungerne i Bjørnegade 5

Første bog om ungerne i Bjørnegade 5 udkom i 1945, hvor den velfortjent vandt førstepræmie i forlaget Hagerups pigebogskonkurrence. Siden er der kommet yderligere to titler, og for dem der i dag er bedstemødre og mødre til den potentielle målgruppe, piger fra 10 år, er bøgerne klassikere på linje med Laura-bøgerne. Spørgsmålet er nu om nogle godt 60 år gamle bøger, hvis handling udspiller sig for mere end 150 år siden på Frederik VI's tid har noget at sige piger i dag. Jeg tror på dem, fordi de mange episoder om søskendeflokkens meritter hjemme, i skolen og rundt omkring i København er fortalt med megen humor og samtidig giver et billede af et dejligt søskendeforhold. Nok kendte de fire søskende ikke til overflod, men de levede et frit børneliv, hvor de greb enhver mulighed for en sjov oplevelse. Skildringen af det gamle København inden for voldene, hvor børnene kunne færdes frit i byen fra Nyboder til Christianshavn, er herlig, og forfatteren må have gjort et stort researcharbejde. Det samme gælder, når hun inddrager tidens opbyggelige litteratur for børn og fortæller om skolegang og opdragelsesmetoder i 1830'erne, hvilket giver bøgerne en historisk dimension. I dag vil serien nok fungere bedst til oplæsning, hvor svære ord bliver forklaret, og man taler om livet på den tid. Selv nød jeg genlæsningen, og jeg er lige ved at anbefale bøgerne også til den ældre generation.

Read the full assessment

I Nyboders jubilæumsår genudgiver Forlaget Notabene Gudrun Eriksens udødelige serie om ungerne fra Bjørnegade 5. Det er den både spændende, morsomme og rørende serie om Hanne, Ida og Baldosfærden i 1830'ernes København, hvor gadebilleder, hjemlige Nyboderstuer og muntre og skrappe skoletimer står lyslevende. Teksten er noget tættere trykt end i den gamle udg., således at 9helsidesillustrationer i hvert af seriens bind er med i nogenlunde det samme sideantal. Illustrationerne er sort/hvide tegninger i en karikerende streg; børnene er splejsede af skikkelse og medovervægtige hoveder der har ens ansigter. Alle voksne er udpræget grimme. Dette giver bøgerne en unødvendig drejning henimod det latterlige. Se f.ex. side 36 i Obaldo og hans søstre, der så tilgengæld på side 8 har en illustration, der gengiver meget mere af bøgernes miljø, bøgernes forsider virker overdreven pjattede i stregen. Det er synd. Nok maler bøgerne ikke fortiden lyserød, mende sværter den heller ikke.

Read the full assessment

De tre bøger om Nyboder-ungerne genoptrykkes nu efter i lang tid at have været udsolgt. Denne, den første af dem, belønnedes i 1945 med førstepræmie i en børnebogskonkurrence udskrevet af H.Hagerups forlag. At der er sket et og andet på børnebogsfronten siden da, kan man vel ikke benægte, og det mærkes da også tydeligt i disse ubearbejdede optryk. Denne bog er på 99 sider og forsynetmed 9 dejlige illustrationer, blyantstegninger med masser af atmosfære. Tekstsiden er forholdsvis tæt og tung med smal margen. - Om børnenes oplevelser i 1830'ernes Nyboder er der ikke noget nyt atberette. De er velkendte, og der kan således efter temperament blive tale om køb af erstatningsex. af de vel nok gamle, lasede exemplarer, man har stående, hvis man føler at efterspørgslenberettiger hertil.

Read the full assessment