Universet er kærligt

Vibeke Henningsen debuterer her med en lille digtsamling, Universet er kærligt. Det er blevet til godt tredive korte prosadigte hvori digterjeget synes at komme igennem den emotionelle, svære oplevelse at have haft døden inde på nært hold. Savnet efter den nærtstående giver anledning til den megen eftertanke og den store reflekteren, de skærpede sanser og iagttagelsesevner, de mange små og store oplevelser der i al uvirkelighed eksponerer hudløsheden, samtidig med at de som en tung dyne synes at determinere al færden og tankevirksomhed. Det hele afviklet i et på en gang stilrent og stilfærdigt sprog, eksempelvis: "Kirkegården/ civilisationens/ mest indlysende/ frembringelse/ i dette stille alibi/ for liv/ bliver alle/ mennesker/ igen/". Således fremstår samlingen tematisk fast forankret og afvikles tillige i en, som anført af forlaget, "verdensvenlig poesi" der også i kraft af emne og indhold må have bud til flere læsere. Samlingen skal dog ikke derfor karakteriseres som udelukkende at være af terapeutisk værdi, forfatteren synes også at være i stand til at række udover og videre mod den verden, der til stadighed byder sig til. Således ingenlunde med nye temaer i lyrisk sammenhæng, men en lille fin og helstøbt debut der både tåler og fortjener opmærksomhed.

Read the full assessment