Unyttig som en rose

Bogen er til læsere med interesse for det psykiatriske system. Er også velegnet for studerende, fagfolk, eller som en lærebog.

Norske Arnhild Lauveng har skrevet denne bog i forlængelse af sin første bog: I morgen var jeg altid en løve, 2008. Forfatteren er psykolog og har været indlagt i 10 år med en skizofren diagnose. I 2004 modtog hun "prisen til fremme av ytringsfriheten i psykisk helsevern" i Norge. Bogen beskriver, hvordan sundhedsvæsenet behandler sindslidende anderledes end folk med eksempelvis et brækket ben. Arnhild beskriver sine indlæggelser i tekst og digte - om savn, sorg, længsel og glæde. Samtidig er det et skrigende råb om at blive set og respekteret som menneske, om at blive taget alvorligt, når man har det rigtigt dårligt. Hun beskriver også personalet som ofte værende fraværende, og hvordan de bruger vold og magt som metode. Sideløbende fortæller hun om sit arbejde som psykolog, og hvordan hun støtter andre. Man får titlen Unyttig som en rose helt ind under huden.

Andre "gode" sygdomsfortællinger, som kan sammenlignes er Unge sind i sort, 2004.

Det er en stærk og tankevækkende bog. Et minus er dog forsiden, som viser en paraply (fordi hun elsker at gå i regnvejr) og en rose på en kedelig brun baggrund. Den sælger ikke sig selv, og kapitlerne er meget lange og tætskrevne. Får man først fat i den, bliver man knuget og beriget af at læse, hvordan vi ofte ser diagnosen fremfor mennesket. Den skal formidles.

Read the full assessment