"Der er groft sagt for mange kedelige numre på duoens album, så titlen, "Uppers", nærmer sig falsk varedeklaration. Titelnummereret er monotont trods tilløb til rock-snert. Dén sang havde fortjent en langt mere kras, kantet og saftig produktion. Det bliver i stedet pænt, pyntesygt og selvbevidst. Dicte synger dog stadig diva-strålende, og hun bruger balladen "What Love Can Do" som oplyst udstillingsvindue for sin sirenerøst. Men hun gør det med stiløvelsens kokette elegance".