Det er femte bind om øriget Mistelten og dets beboere af smådyr, og det kunne godt være seriens sidste. Den kan selvlæses fra 11 år, men er også god at læse højt for hele familien, fra 7 år.
Egernet Urchin og hans væbner Corr er hovedpersoner. Man følger også andre af øens charmerende smådyr. Efter år med velstand og fred trues øriget Mistelten af farer bl.a. af en falsk profet og af flere stormfloder. Næsten alle dyr når i sikkerhed, men øen bliver katastrofalt skadet og egernpigen Sepia, som Urchin elsker, forsvinder på havet. Efter lang tids farefuld søgen finder Corr hende livsfarligt forgiftet. Kong Crispin giver sit liv for at hun kan reddes. Der er flere parallelle handlingsforløb med farefulde begivenheder, men også med venskab, hjælpsomhed og opofrelse. Teksten er skrevet i et tidløst, nuanceret sprog, hvor dialog veksler med billedskabende beskrivelser. De mange personer er beskrevet, så man oplever hver deres personlighed. Hvert kapitel indledes med en fin lille vignet. Forsiden rummer spænding, som også bagsideteksten gør.
Bogen er lige så velskrevet som de forrige i serien og jeg kom til at tænke på Ridder Martins sværd, 1992, når jeg læser den.
Det er en velskrevet og spændingsfyldt historie, hvor der kæmpes mod ondskab og naturens vilde kræfter. Man kommer til at holde af de små dyr. At kong Crispin ofrer sit liv for Sepia og dermed også for de andre dyr og Mistelten, kan opleves som en parallel til kristendommen, at Jesus gav sit liv for menneskene.