Pynt og fest 1991 og Kort og godt 1992 er M.V.s tidligere udgivelser på forlaget. Det er dekorative ting, hun præsenterer - her 18 uroer i karton eller papir, indholdsfortegnelsen har enoversigt over temaerne eks.: Skonnert og måger. Cirkus. Fisk. Sommerfugle. Måne og stjerner, samt forslag med påske- og julemotiver. Alle skabelonerne er i fuld størrelse og klar til kopiering. Enminutiøs trin for trin vejledning i tekst og tegning hjælper i processen, og alle uroerne kan ses på dejlige farvefotos. En flot bog med forslag til mange timers arbejde for fingernemme børn ogvoksne. Nogle af temaerne er emner, der ofte arbejdes med i skolens første fire-fem årgange, men produktfremstilling er ikke en væsentlig del af faget billedkunsts læseplaner, og iindskolingsårgangene kan kun enkelte forslag, i så fald i simple udførelser, bruges som supplement i emnearbejderne. De fleste af forslagene er for svære til små fingre. Til fritidsbrug,fritidsordninger og derhjemme, kan interesseredelave de flotte uroer, der kan pynte flere steder. M.V. fortæller på de første 10 sider om værktøj, materialer, ophængning m.v. og sidst i bogen erder forhandleradresser. Teksten er ikke specielt rettet mod børn, men fra omkring 5. kl. vil interesserede v.h.a. tegningerne kunne anvende forslagene.