Books / fiction for children

Ursula og den røde lyd


Description


Billedbog. Ursula hører en rød lyd. Hendes venner kender kun grønne toner. Sammen med aben Albert drager hun ud for at finde lyden. De møder den hos fortidsdyrene bag bjergene.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Jan. 2012

By

By

Ulla Møller

d. 9. Jan. 2012

En billedbog om lyd og musik for de 4-6-årige. Den appellerer ikke umiddelbart til målgruppen, men kan formidles som en fortælling om at være nysgerrig og søge nye veje, men samtidig respektere traditioner og bruge dem som afsæt for nyskabelse.

Tom og Kitter Prehn har skrevet denne historie om lyde, toner og musik. Billedsiden står kunstneren Mogens Gissel for, og billedbogen er udgivet i anledning af hans 70-årsdag. Komplementærfarverne rød og grøn karakteriserer illustrationerne, der er udført i en let, tegneserieagtig streg. Bogens forskellige dyreskikkelser, har en lys brunlig farvetone, der står i kontrast til de farvemættede omgivelser. Bjørnen Ursula hører en lyd, som hun oplever som rød. Da hun spørger sine musikalske venner blandt skovens dyr, om de kender den, er svaret nej, de kender kun en grøn lyd. Sammen med aben Albert drager hun ud i verden for at finde den røde lyd. Efter en lang rejse finder de den bag bjergene hos fortidsdyrene, der lærer Ursula at spille den røde lyd. Da Ursula og Albert er hjemme igen, lærer alle skovens dyr at spille både røde og grønne toner. Sproget i den korte tekst er undertiden ret voksent, og idéen bag historien kan være svær for børn at forstå.

En anden musiker, der formidler musikkens sjæl til de yngste er Sigurd Barrett, der dog langt mere pædagogisk videregiver sin musikglæde til børnene.

Bogen appellerer ikke umiddelbart til børn, og må nok snarere betragtes som et hyldestskrift til maleren Mogens Gissel end som en billedbog.